Vedligehold din belægning
Vedligehold din belægning
Det er vigtigt, hvis man ønsker at opnå fuldt udbytte af den nyanlagte belægning, at man sætter sig ind i hvad man efterfølgende selv må udøve, for at opnå det optimale af det udførte arbejde.
Fugemateriale
Når vi forlader et færdigt projekt, efterlader vi oftest fugemateriale på belægningen, idet det tager dage før fugerne er fyldt helt op. Derfor vil det være nødvendigt at I selv går og fejer det ned i fugerne over de næste 8 – 14 dage, indtil fugerne er fyldt op. Dette er meget vigtigt da fugerne er en stor del af belægningens styrke. Når de er fyldt op fejes det overskydende fugemateriale væk, og belægningen er klar til brug.
Ukrudt
Ukrudt i fugerne svækker belægnings styrke. Det kan være med til at rykke på fugebredden, samt skabe sætninger i belægningen med tiden. Udfør derfor løbende en effektiv ukrudtbekæmpelse på belægningen. Jo før man får det væk, jo lettere er det at fjerne og holde rent på sigt.
Saltning
Saltning om vinteren er med til at ødelægge belægningens overflade. Derfor bør bruget af dette begrænses, og evt. bruge sand som alternativ, især de første par år.
Rengøring
Ved forårstid fejes belægningen ren, med lidt groft grus, derved får man fjernet evt. begyndende algeforekomster. Har I mange grønne alger på belægningen kan vi sprøjte dette væk, med et naturvenligt middel. Dette kan gøres i foråret, sommer og efterår.
Ved nye beton belægninger kan der forekomme kalkudblomstringer. Dette skyldes betonens hærdeprocesser, problemet fortager sig og vil typisk være væk efter et år.
Fastklæbet tyggegummi kan opløses med kloroform og derefter fjernes. Olie spild kan fjernes med sulfo og varmt vand, samt motor rens er anvendeligt.